17 · 08 · 2021

Student til Den Ny Demokratifond

Den Ny Demokratifond søger en student til fondens sekretariat. Du skal søge stillingen, hvis du interesserer dig for den politiske, økonomiske og sociale udvikling i de østlige partnerskabslande og ønsker at komme helt tæt på udviklingen og implementeringen af et af dansk udviklingspolitiks mest ambitiøse og nyskabende igangværende initiativer.

Om stillingen

Den Ny Demokratifonds sekretariat søger en student med tiltrædelse snarest muligt. Sekretariatet løser en bred vifte af opgaver bl.a. relateret til koordineringen af fondens aktiviteter, monitorering af resultater, samt løbende drift og kommunikationsopgaver. Vi er et lille fasttømret team, der prioriterer samarbejde og gensidig sparring højt. Samtidig forventer vi en selvstændig kollega, der kan bevare overblikket og prioritere imellem forskellige opgaver og navigere i et arbejdsmiljø med mange aktører og kontaktflader.

Dine arbejdsopgaver

Du vil komme til at løse en bred vifte af forskellige opgaver, blandt andet:

  • Planlægning og implementering af Den Ny Demokratifonds aktiviteter og arrangementer
  • Forberedelse af mødemateriale og sagsakter
  • Formidling om Den Ny Demokratifond på fondens hjemmeside og sociale platforme
  • Løbende administrative opgaver, herunder researchopgaver, korrekturlæsning, o. lign.
Dine kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Læser på en relevant videregående uddannelse, f.eks. statskundskab, østeuropastudier, eller lign.
  • Er flydende på engelsk i både skrift og tale. Kendskab til russisk og/eller et andet sprog fra de østlige partnerskabslande er en fordel.
  • Har et par års relevant erhvervserfaring f.eks. fra en NGO, centraladministrationen, el.lign.
  • Har en faglig og/eller personlig interesse i de østlige partnerskabslande, samt et eller flere af de tematiske områder for Den Ny Demokratifond (kultur, ungdom, medier, arbejdsmarked, miljø/klima samt ligestilling).
Om Den Ny Demokratifond

Den Ny Demokratifond har til formål at styrke civilsamfundet, demokrati og regionalt samarbejde i Europas østlige partnerskabslande (Belarus, Ukraine, Moldova, Armenien, Aserbajdsjan og Georgien). Fonden er oprettet af Udenrigsministeriet i 2020 og drives af et konsortium bestående af Dansk Kulturinstitut, Dansk Industri, 3F, Dansk Ungdoms Fællesråd og International Media Support. I samarbejde med mere end 100 partnere i de østlige partnerskabslande arbejder konsortiets medlemmer for at fremme fondens målsætninger indenfor områderne kultur, ungdom, medier, arbejdsmarked, miljø/klima og ligestilling.

 

Du kan læse mere om Den Ny Demokratifond her.

Løn og ansættelsesforhold

Stillingen ønskes besat snarest muligt. Du får løn efter overenskomst. Stillingen er i udgangspunktet 15 timer pr. uge, men vi forventer gensidig fleksibilitet i forhold til spidsbelastningsperioder. Stillingen er tidsbegrænset til og med januar 2022, dog med mulighed for forlængelse.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning (max. 1 side), CV, karakterudskrifter og relevante bilag til info@newdemocracyfund.org senest den 5. september. Der bliver holdt samtaler i uge 36.

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte projektkoordinator Ida Fuglsang-Damgaard på tlf. 52 39 38 06 eller sende en mail til info@newdemocracyfund.org.

Sign up for our newsletter
Sign up